Hvis du er bekymret for dit barn kan du søge hjælp ved at henvende dig til din egen læge eller (psykiatrisk) skadestue, herefter vil en fagperson vurdere barnets situation.

Hvis dit barn er i skolealderen, kan du også søge at inddrage det eksisterende netværk f.eks. ved at tale med dit barns skolelærer eller personale fra fritidsordning eller andre kontaktpersoner.
Hvis dit barn er over 15 år kan du evt. søge at involvere barnets netværk af venner. Mange kommuner har desuden tilbud til unge som kunne være relevante.

Hvis du har brug for hjælp til dit barn bør du kontakte egen læge eller (psykiatrisk) skadestue, herefter vil en fagperson vurdere barnets situation.

Hvis du har brug for hjælp til dig eller en anden pårørende, så kan du få hjælp fra forskellige frivillige organisationer som, Bedre Psykiatri, og SIND, der har særligt tilbud til pårørende. Herudover har nogle af de selvmordsforebyggende centre tilbud til pårørende. Man kan også søge hjælp hos egen læge eller gå til psykolog.

Egen læge kan give dig en henvisning til psykolog. Dette sker efter vurdering og ifølge Sundhedsstyrelsens regler for henvisning. Ifølge reglerne skal henvisningen ske inden for 6 måneder efter den udløsende hændelse, dog med mulighed for udvidelse til op til 1 år efter udløsende hændelse. For pårørende til psykisk syge gælder, at det er tidspunktet for hvornår en reaktion indtræffer hos den pårørende, der betragtes som værende den udløsende hændelse, dvs. hvorfra fristen gælder. Inden for denne frist skal du have taget kontakt til en psykolog og lavet aftale om opstart. En henvisning til psykolog er gyldig i op til en måned efter udstedelsen. Du kan læse mere om reglerne her.
En henvisning fra egen læge betyder, at man får økonomisk støtte til psykologhjælp, men man skal stadig betale en andel af gebyret selv.

Hvis der er alvorlige ønsker eller konkrete planer om at udføre en selvmordshandling, så bør man søge hjælp. Dette kan gøres ved at ringe til psykiatrisk skadestue eller tage hen til skadestuen.
Hvis personen ikke er direkte selvmordstruet kan det være tilstrækkeligt at lave aftaler om opfølgning (f.eks. hvis personen allerede er i behandling) samt at fjerne piller eller andre remedier fra hjemmet, så muligheden for at handle mindskes.
Det er som udgangspunkt ikke farligt at tale om døden eller selvmordstanker med ens barn. Det at tale om selvmord kan ikke udløse handlinger hos andre (man skal naturligvis ikke opfordre til selvmordshandlinger). Det er også vigtigt at man har tid og ro til at tale så I kan afdække de emner som barnet gerne vil tale om. Det er faktisk god at tage initiativ til en sådan samtale, fordi man herved viser, at ’det er noget vi godt kan tale om’.
Hvis dit barn har behov for at tale med nogen (som ikke er en forælder) kan I bl.a. kontakte Børns Vilkår eller Girl Talk.
Du kan finde information om hjælp på hjemmesiden https://www.selvmordsforebyggelse.dk Hvis du er bekymret eller har brug for rådgivning kan du også kontakte psykiatrisk skadestue.

Generelt skal alle trusler om selvmord tages alvorligt. Hvis du har brug for at finde ud af, hvor alvorlige tankerne er, så kan du spørge ind til dem, f.eks. “Hvor tit opstår de?”, “Hvad handler tankerne om?” Afsøg evt. om der er konkrete planer i forhold til tidspunkt, sted og metode. Hvis der er konkrete planer om selvmordshandlinger bør dette tages alvorligt.