Du kan fortælle så meget til venner og familie, som de alligevel vil finde frem til af egen hjælp. Hvis der har været en ambulance er det naturligt, at naboer undrer sig og vil være bekymrede. Generelt kan man sige, at hvis det ikke kan skjules, så er det bedre at være åben omkring det.
Det vil være godt at finde en balance mellem, hvad der bør italesættes og hvad der ikke bør italesættes i forhold til at lade en selvmordstruet person komme sig og genoptage et normal liv. Man bør fortælle sandheden, men tilpasse den til modtageren, dvs. til små børn bør man bruge ord og begreber, som de allerede forstår.
Hvis der er yngre søskende, kan man med fordel prøve at øve det, som skal siges i skolen, igennem inden. Inddrag gerne lærerne. Tænk over, hvad der kan opstå af spørgsmål, når det fortælles. Tænk over konsekvenserne.
Det kan også være en god ide at rådføre sig med en evt. behandler om hvad der skal fortælles.

Generelt bør man altid fortælle sandheden, men det, som man fortæller, bør også være tilpasset barnets alder og relationen imellem søskende. Det er vigtigt at fortælle nok til andre søskende, så de ikke udsættes for først at erfare om hændelsen i skolen.
Det vil være godt at involvere skolens ledelse i at formidle et klart budskab, og sørg samtidig for at involvere søskende, som går i samme skole, i denne beslutning.
Du kan bidrage til at lette situationen ved f.eks. at hjælpe dit barns søskende med at forberede sig på spørgsmål og kommentarer som kan opstå og ved at komme med og afprøve forskellige svarmuligheder. Søskende behøver ikke at stå til ansvar for andres handlinger, så ved spørgsmål som ”hvorfor gjorde din søster det?” kan barnet sige: ”Det ved jeg ikke – spørg min søster”.
Sig også til barnets søskende, at de gerne må dele deres tanker med deres bedste ven eller veninde. Det er godt at have en fortrolig som man kan dele sine tanker med.
Det er væsentligt at sørge for, at relationen mellem søskende ikke bliver belastet af hændelsen. Det er særdeles vigtigt at tydeliggøre at det er ikke deres skyld og heller ikke deres ansvar. Yngre søskende må ikke opleve, at det er deres opgave at passe på den ældre søskende, så derfor bør man være påpasselige med at give dem medansvar i den videre proces.

Et barns selvmordshandlinger belaster parforholdet, og man bør være opmærksom på, at forældre opfatter og kan have forskellige reaktioner på hændelsen; fædre og mødre reagerer tit forskelligt. Søg at tale om det, der er sket og hvordan man har det med det. Det er vigtigt at give hinanden plads til at reagere forskelligt og at parforholdet kan rumme dette. Ens partner kan være plaget af andre tanker og følelser end én selv. Her er det vigtigt at kunne lytte til hinandens oplevelser og give hinanden den støtte og plads, som der er brug for. Det er muligt, at den ene bebrejder den anden noget, måske ikke direkte, men i tankerne. Her er det vigtigt at få luft for sine tanker, men samtidig respektere ens forskellige reaktioner.
Generelt pålægger forældre sig selv mere skyld end de reelt har for hændelsen. En måde at komme igennem det på sammen er at holde fast i ting man har sammen og fortsætte med at gøre ting, som betyder noget for én.
Hvis man som forældre ikke bor sammen, bliver det tit let at skyde skylden på hinanden. Det gavner dog ikke det selvmordstruet barn, hvis forældrene spilles ud imod hinanden. Enighed om nogle spilleregler kan være nyttige. f.eks. : 1) undgå at bagtale den anden forælder, 2) undgå at begynde at diskutere om barnet har lov at besøge den ene forælder, 3) undgå negativ sanktionering og mudderkastning, fordi det havner hos den selvmordstruede.

selvmordshandlinger belaster parforholdet, og man bør være opmærksom på, at forældre opfatter og kan have forskellige reaktioner på hændelsen; fædre og mødre reagerer tit forskelligt. Søg at tale om det, der er sket og hvordan man har det med det. Det er vigtigt at give hinanden plads til at reagere forskelligt og at parforholdet kan rumme dette. Ens partner kan være plaget af andre tanker og følelser end én selv. Her er det vigtigt at kunne lytte til hinandens oplevelser og give hinanden den støtte og plads, som der er brug for. Det er muligt, at den ene bebrejder den anden noget, måske ikke direkte, men i tankerne. Her er det vigtigt at få luft for sine tanker, men samtidig respektere ens forskellige reaktioner.
Generelt pålægger forældre sig selv mere skyld end de reelt har for hændelsen. En måde at komme igennem det på sammen er at holde fast i ting man har sammen og fortsætte med at gøre ting, som betyder noget for én.
Hvis man som forældre ikke bor sammen, bliver det tit let at skyde skylden